WeBible

1 - Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,

2 - og Job tog til Orde og sagde:

3 - Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«

4 - Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!

5 - Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!

6 - Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!

7 - Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!

8 - De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;

9 - dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,

10 - fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!

11 - Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?

12 - Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?

13 - Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred

14 - blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,

15 - blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.

16 - Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!

17 - Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,

18 - alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;

19 - smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.

20 - Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,

21 - dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,

22 - som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —

23 - en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?

24 - Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.

25 - Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.

26 - Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!